Cool Hand Marketing signalerer, at man skal tro på det, man gør – ikke mindst når vi taler om markedsføring. Man skal med en rolig hånd følge den plan, der er lagt. Selvfølgelig skal planen justeres, hvis der er noget, som ikke virker, men det er vigtigt, at man holder fokus på målsætningerne og ikke afviger strategien ved den mindste modgang.

kno 2SHNavnet Cool Hand Marketing er skabt med inspiration fra en gammel (1967) film med Poul Newman: "Cool Hand Luke". Newman spiller en fængselsfange, som er rebelsk og har en imponerende selvtillid. Han får sit kaldenavn "Cool Hand Luke", da han vinder et pokerspil ved et gennemført bluf. Luke/Newman nægter at indpasse sig efter autoriteterne symboliseret ved de usympatiske fængselsbetjente, og han imponerer sine medfanger med sin personlighed, som i høj grad er båret af et stort mod.

coolhandlukeDette mod og entreprenørindstilling er vigtig i marketing. Produktet skal være i orden, men det er sjældent nok til, at målgruppen får øje på det. Der skal noget ekstraordinært til for at få kunderne til overhovedet at kigge på dit produkt. Der hvor Cool Hand Luke til gengæld fejler er, at han ikke har et klart mål og en plan. Derfor ender filmen knap så godt for ham, han bliver skudt og hårdt (dødeligt) såret efter endnu et udbrudsforsøg fra fængslet.

Mere fra filmen, citater...

Luke vinder et væddemål i fængslet, hvor han påstår, at han kan spise 50 hårdkogte æg på en time. Hvorfor det lige skulle være det antal, citat: "It seemed like a good round number". Her kan man på sin vis sige, at Luke har et klart numerisk mål med sin handling, men der er ikke nogen plan, der understøtter det.

cool hand lukeLuke om sit poker bluf: "Sometimes nothing can be a real cool hand". I poker og i markedsføring skal man tro på sig selv og være villig til at tage chancer. Det kan betyde, at man løber ind i nogle nederlag undervejs. Man skal dog langt fra bluffe hver gang! Det skal være velovervejet (mål og plan). Det gør at den dygtigste pokerspiller og den dygtigste virksomhed vinder i det lange løb.

Da Luke i slutningen af filmen indser, at slaget er tabt, gentager han sarkastisk noget, som fængselsbetjenten sagde tidligere i filmen, da Luke blev straffet efter et flugtforsøg: "What we got here is a failure to communicate". Selvom de to parter ser vidt forskelligt på sagen, så er der jo paradoksalt nok i høj grad vished i sætningen. Kommunikation er ofte nøglen til succes.